Menu

Kvistgård IF indgår i FC Helsingør samarbejde

image
NIels Bøje Falk
04. april 2017 kl. 22:22

Kvistgård IF er fra 1. juli 2017, officielt en del af FC Helsingør samarbejdet.

Samarbejdet har dog allerede varet lidt, da vi gennem vinteren har haft mulighed for at sende 4 af vores drenge til talenttræning i FC Helsingør. Derudover vil vi allerede nu, få tilknyttet en fast konsulent, og som vi løbende kan benytte til talenttræning, trænersparring eller andre tiltag, som vi finder nyttefuldt. Desuden vil vi blive inviteret til fælles arrangementer med FC Helsingør, som f.eks. til næste hjemmekamp mod FC Roskilde, hvor vi sammen med de andre klubber i samarbejdet skal markere sammenholdet blandt kommunens hold.

Vi ser meget frem til samarbejdet, og vil løbende holde Jer opdateret her på siden.

Nedenfor et udsnit af DBUs officielle brev til moderklubberne i FC Helsingør:

Udvidelse af overbygningsaftalen FC Helsingør - Kvistgård IF
DBU Jura & Turneringer har den 28. februar 2017 modtaget ansøgning om udvidelse af overbygningsaftalen til også at omfatte Kvistgård IF. Efterfølgende har DBU Jura & Turneringer modtaget referat fra Kvistgård IF’s generalforsamling den 28. marts 2017, hvor en indtræden i overbygningsaftalen FC Helsingør blev godkendt.
Ansøgningen om udvidelse af overbygningsaftalen FC Helsingør til fremadrettet også at omfatte Kvistgård IF er imødekommet, hvilket indebærer, at pr. 1. juli 2017 er følgende klubber med i overbygningsaftalen:

- FC Helsingør
- Helsingør FC
- Hornbæk IF
- Vapnagård FK 72
- Espergærde IF
- Frem Hellebæk Fodbold
- Helsingør IF
- Snekkersten IF
- Kvistgård IF

 

Luk