En af klubbens egne som træner for 1. senior
Allan Johansen overtager træningen og ansvaret for klubbens seniorer, startende med første træning i dag. Allan har den seneste sæson stået som assistent for 1. holdet, men indtager nu rollen som 1. holds træner for den kommende sæson.
Peter Sørensen som stod som træner for senior 1 i foråret, har fået et rigtig fint tilbud fra Snekkersten, som vi af mange grunde ikke kan hamle op med. Peter har hele tiden sagt, at han gerne ville meget mere med sin trænergerning, og i Snekkersten får han muligheden for at tage næste skridt. Vi ønsker Peter held og lykke på vejen. Men det behøver måske ikke at være et farvel til Peter, som gerne vil involvere sig i vores dejlige klub - bare i en anden rolle.
Herresenior har første træning i dag, mandag den 5. december, hvor truppen også bliver informeret.
Der vil blive afholdt spillermøde på onsdag - mere herom senere.